Vaccination mod Rotavirus

Information til forældre om vaccination mod rotavirus

 

Rotavirus er en hyppig årsag til diarresygdom hos børn i vintermånederne. Stort set alle spædbørn vil få rotavirusinfektion i løbet af deres første 3 leveår.

I Danmark er dødeligheden af rotavirus meget lav. Der ses mindre end et dødsfald om året heraf i Danmark, men sygdommen medfører op til 1000 indlæggelser om året. Vaccinationen forebygger cirka 95 % af de svære tilfælde med rotavirus.

WHO det danske selskab af børnelæger anbefaler at inkludere rotavirusvaccination i børnevaccinationerne.

Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg har endnu ikke taget stilling til denne anbefaling, hvorfor man selv skal betale for vaccinen.

Vaccinen gives i munden og i to doser. Første dosis gives tidligst, når barnet er 6 uger gammel og anden senest når barnet er 16 uger gammel (må dog gives op til barnet er 24 uger gammel).

Typisk kan anden dosis således gives sammen med tre måneders vaccination.

Bivirkninger er sjældne, men kan ses og da hyppist i form af feber, diarre og mavepine.

Vaccinen må ikke gives, hvis barnet har diare, opkastning eller feber.

Vaccinen koster 2 x 500 kr (prisen kan ændre sig).

Hvis I ønsker jeres barn vaccineret, kontakt da klinikken, så vi kan lave recept herpå og aftale en konsultationstid, hvortil vaccinen så skal medbringes. Vaccinen gives af vores sygeplejerske eller praksisassistent. Barnet skal opholde sig i klinikken 10 minutter efter vaccinationen.

Der gives ikke tilskud til vaccinen. Hvis barnet er medlem er Danmark gives tilskud derfra