Information vedrørende PSA-testen
Bliv klogere på fordele og ulemper ved PSA-testen, så du tager det bedst mulige valg.
Klik her for en printvenlig udgave af denne information skrevet til vores patienter
PSA-testen er en blodprøve, som kan give mistanke om prostatakræft. Vi ønsker at give dig mere viden om PSA-testen, før du beslutter dig, om du vil have taget blodprøven eller ej. For at oplyse dig bedst muligt, har vi lavet en lille quiz, der fortæller om PSA-testen, og hvad det kan betyde at få den taget. Vi anbefaler selvfølgelig også, at du taler med din læge om PSA-testen, før du får den taget.
Klik her for at gå til siden for PSA-quizzen
Prostatakræft er et alvorligt helbredsproblem, som hovedsagelig rammer ældre mænd. Der er en række problemer omkring tidlig diagnose og behandlingsmulighederne for sygdommen, og der findes ikke et befolkningsscreeningsprogram.
På grund af de usikkerhedsfaktorer, der omgiver PSA-testen og behandlingerne for prostatacancer, er det vigtigt, at de af vore patienter, der henvender sig med ønske om at få foretaget en PSA-test, modtager nuanceret information herom, som hjælp til at træffe en informeret beslutning om, hvorvidt de vil testes.
Prostatakræft
Fakta
• Prostatakræft er den næsthyppigste årsag til kræftrelaterede dødsfald hos mænd.
• I Danmark diagnosticeres ca. 4.400 mænd med prostatakræft hvert år, og ca. 1.200 mænd dør af sygdommen.
• Prostatakræft optræder sjældent hos personer under 50 år, og gennemsnitsalderen for diagnosticering er over 70 år.
• Risikoen er større, hvis der er tidligere tilfælde i familien.
• Prostatakræft varierer fra langsomt voksende til meget aggressive tumorer. Langsomt voksende tumorer er langt hyppigst forekommende og medfører ikke nødvendigvis symptomer eller afkortelse af levetiden.
• Prostatakræft i tidlige stadier giver normalt ingen symptomer.
PSA-testen
• PSA-testens formål er at opdage lokaliseret prostatakræft, så der kan tilbydes en potentielt helbredende behandling. Hvis helbredelse ikke er mulig, kan anden behandling bringe sygdommen i ro.
• PSA-testen rummer imidlertid nogle problemer:
• Ca. to ud af tre mænd med forhøjet PSA-niveau har ikke prostatakræft (falsk positiv).
• Ca. en ud af fem med et normalt PSA-niveau har prostatakræft (falsk negativ).
• PSA-testen kan overse kræft, da ikke alle med prostatakræft har et forhøjet PSA.
• Risikoen for prostatakræft stiger med stigende PSA, som også er afhængig af alderen. Sundhedsstyrelsen anbefaler nedenstående aldersafhængige grænseværdier for PSA, hvor risikoen for prostatakræft vil være over en tredjedel.
Alder (år) og henvisning ved PSA-niveau
50-59 ≥ 3.0
60-69 ≥ 4.0
Over 70 > 5.0
PSA-testen fortsat
• En vævsundersøgelse i form af typisk 10 nåleprøver (biopsier) kan diagnosticere prostatakræft i et tidligt stadium, hvor helbredelse kan være mulig.
• De fleste mænd beskriver biopsiudtagningen som en ubehagelig oplevelse, og nogle beskriver den som smertefuld.
• Der kan opstå komplikationer efter biopsien, herunder infektion og blødning (ca. én ud af tre mænd oplever blod i urinen/sæden efter prøvetagningen).
• Nogle aggressive prostatakræfttilfælde opdages ikke ved biopsitagningen (op til én ud af fem mænd).
• Hvis biopsierne er negative, er der sandsynligvis behov for en periode med opfølgning og muligvis nye biopsier.
• Nogle mænd med potentielt aggressive tumorer konstateret via PSA-testen kan have gavn af behandling.
• De fleste tumorer, der konstateres via PSA-testen, er langsomt voksende og ville formentlig aldrig give manden symptomer eller afkorte forventet levetid. Mange mænd, der testes, kan derfor blive udsat for unødvendig ængstelse, medicinske test og behandlinger, der medfører bivirkninger.
• PSA-test anbefales normalt ikke til asymptomatiske mænd med mindre end ti års forventet levetid.
Behandling af prostatakræft
• De vigtigste behandlingsmuligheder for lokaliseret prostatakræft er:
• Aktiv overvågning
• Strålebehandling (ekstern strålebehandling og brachyterapi)
• Kirurgi (åben operation og robotkirurgi)
• Observation
• Der findes ikke aktuelt data fra lodtrækningsforsøg, der sikkert påviser den bedste behandling af lokaliseret prostatakræft.
• Aktiv overvågning forebygger ubehagelige bivirkninger, men indebærer fornyet PSA-test og biopsitagning.
• Kirurgi og strålebehandling helbreder muligvis sygdommen, men de kan medføre alvorlige bivirkninger.
Befolkningsscreening
• Der findes data fra et europæisk lodtrækningsforsøg, der påviser, at aktiv behandling kan nedbringe dødelighed hos mænd med lokaliseret prostatakræft.
• En undersøgelse viser, at systematisk screening med PSA-test for prostatakræft kan redde liv – men det medfører en betydelig overdiagnosticering og overbehandling.
• For at redde en enkelt mand fra at dø af prostatakræft skal ca. 800 mænd regelmæssigt testes, og 27 patienter skal gennemgå operation eller strålebehandling for sygdommen.