Nedenfor har vi samlet information fra Patienthåndbogen om og gode råd til håndtering af din sorgproces. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp
Hvorfor sørger man?
Når vi mister, så reagerer krop og psyke på tabet og den store omvæltning. Det kan være meget smertefuldt, men det er en helt naturlig og menneskelig proces, som alle mennesker kommer til at opleve i løbet af deres livstid.
Når vi har elsket og været knyttet til noget betydningsfuldt, så er det helt grundlæggende for os at reagere på at miste det. Kræfterne mobiliseres for at gå i gang med at forstå, hvad der er sket og tilpasse sig tabet.
Kroppen kan reagere, som om den har stress, og hjernen går i gang med følelsesmæssigt at bearbejde dét, der er sket. De fleste vil derfor opleve, at det er en meget dynamisk proces, hvor man arbejder på at forstå, hvordan livet har forandret sig, og hvordan man skal leve fremover. Man kan derfor sige, at vi sørger for at sige farvel til det mistede og gøre os klar til at leve livet igen uden det mistede.
”Den naturlige sorgproces”
Sorg er meget individuelt, men de fleste mennesker vil opleve en periode, hvor de er påvirkede af sorgen. Selvom det er helt normalt, kan det være meget anstrengende. Nogle mennesker har et sorgforløb med mange reaktioner. Andre reagerer ikke så meget på dét, der er sket. De fleste bruger dog noget tid på at få sorgen integreret i deres liv, så de kan leve med den.
Tidligere mente man, at sorg forløber i bestemte stadier eller faser. I dag forstår man i højere grad sorg som en meget individuel proces, som ikke kan beskrives i bestemte faser som gælder for alle.
’Tospors-modellen’
Ifølge den nyere teoretiske sorgmodel: ’tospors-modellen’ forstås sorg som en proces, der løber i to spor:
- Sorgsporet – som er en indvendig proces, hvor man bearbejder tabet og er i kontakt med sorgen og mindes fortiden
- Hverdags-/fremtidssporet – som er en ydre proces, hvor man forsøger at få hverdagen til at fungere igen og forholde sig til fremtiden
I tosporsmodellen beskriver man, hvordan sorgforløbet hele tiden svinger mellem at være i den indre proces, der har fokus på fortiden, og den ydre proces som har fokus på hverdagen og fremtiden. Modellen peger på, at et sorgforløb fungerer bedst, hvis den sørgende både forholder sig til sorgen og fortiden samt til hverdagen og fremtiden. Det betyder, at der i en sorgproces hele tiden er bevægelse og skiftevis fokus på det indre og det ydre. I starten er der mest fokus på sorgen og de intense følelser, men med tiden vil der komme mere og mere fokus på ’den nye fremtid’.
Med tiden vil sorgen blive integreret i hverdagen. Den sørgende finder en ny måde at leve livet uden den, der er mistet. Det betyder ikke, at den sørgende ikke savner den mistede, men at man finder en ny måde at være i livet med sorgen og savnet.
Sorgforstyrrelse
For en gruppe af sørgende forløber sorgprocessen dog lidt anderledes, og den får ikke den glidende bevægelse hen imod en integration af sorgen. Der kan opstå komplikationer, så den sørgende enten kun beskæftiger sig med sorgen og fortiden eller kun med hverdagen og fremtiden. Når dette er tilfældet, er der risiko for, at sorgen bliver fastlåst og ikke bliver integreret. Så opstår dét man kalder en sorgforstyrrelse, hvor personen vedvarende lever med meget intens sorg uden at finde en måde at fungere med sin sorg.
Hvordan arbejde med sorgen?
Sorgforløb er som nævnt individuelle. Det vil derfor være lidt forskelligt, hvad der hjælper den enkelte.
I starten efter et tab handler det ofte om at få chokket og stressreaktionen i kroppen til at aftage. Dvs. få kroppen til at falde til ro, så man kan sove og spise. For de fleste vil det hjælpe at forsøge at få så meget regelmæssighed ind i hverdagen, få motion og frisk luft samt spise jævnligt og have god søvnhygiejne.
Få søvn, mad og motion
Når man er fysisk og følelsesmæssigt udfordret af sorg, er det til en begyndelse fornuftigt at fokusere på at sove, spise og motionere eller komme lidt ud i den friske luft.
Mange oplever, at det hjælper kroppen med at falde til ro igen og mindsker symptomer som anspændthed, appetitløshed og ondt i maven.
Det kræver kræfter at håndtere intense følelser - derfor er det godt at tage udgangspunkt i kroppen. Måske kan du lave yoga eller noget andet, som giver ro i kroppen.
Lær dine reaktioner at kende
Sorg kan rumme pinefulde følelser, du aldrig har oplevet før. Det er ikke ualmindeligt at blive bange for sine egne følelser.
Prøv at mærke efter, hvornår sorgen er værst, og om der er tidspunkter, hvor den letter lidt, og hvornår du bliver afledt af noget andet.
Overvej, om du kan finde aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte og øger velværet og livskvaliteten. For eksempel lave god mad, gå tur ved vandet eller købe dit yndlingsmagasin.
Meningen opstår ikke af sig selv igen, den skal man oparbejde ved hjælp af rare aktiviteter.
Færre andre belastninger
Overvej, om du skal have færre andre belastninger i hverdagen. Nedsæt dine forventninger til dig selv. Tal gerne med din arbejdsplads om at gå på nedsat tid eller få færre opgaver i en periode og stil færre krav til dig selv.
Samvær med andre
Forståelse og medfølelse fra andre lindrer sorgen. Så tal med dine nærmeste om dine reaktioner, og hvad du har brug for fra dem, så de kan støtte dig i den svære tid. De ved ikke nødvendigvis, hvad der er hjælpsomt for dig, så de har brug for, at du fortæller dem det.
Overvej, om du skal blive bedre til at tage imod hjælp og støtte fra andre. Husk, at samvær med andre kan være meget andet end at snakke om sorgen. Det kan også være at tale om noget helt andet og lave noget hyggeligt sammen som snarere afleder fra sorgen.
En ny hverdag
Hvis der er sket en stor forandring i dit liv, er det vigtigt at overveje fremtiden. Det kan være svært i starten, men det er en del af sorgprocessen at definere, hvordan dit liv skal indrettes nu. Det gælder både praktiske ting i hverdagen og overvejelser om, hvad der fremover skal give dit liv glæde og mening.
Prøv at finde frem til, hvad der er særligt udfordrende for dig. Måske skal du have hjælp til at få lavet god mad og passe en sund livsstil eller til at finde ud af en eventuel ensomhed.
Tag fortiden med ind i fremtiden
Hvis du har mistet en fortrolig og/eller intim partner, kan du have brug for at trække andre mennesker tættere på dig og måske overveje et nyt parforhold.
Mange har tanker om, hvorvidt det er ok at blive glad og forelsket igen. Men lever man kun for det tabte, kommer det til at stå i vejen for livet. En sorg udelukker ikke ny kærlighed, for mennesker er i stand til at elske flere på én gang.
Så du kan leve dit liv i nutiden og samtidig have fortiden med dig og ære mindet om en tidligere partner.
Hvornår sørger jeg?
Vi sørger, når vi mister noget. Det kan ske på alle tidspunkter i livet - både når et elsket menneske dør, men også hvis et parforhold går i stykker, eller man mister kontakt til en nær ven eller et familiemedlem.
Vi sørger også i forbindelse med andre tab. Fx. Ved sygdom, når vi mister vores arbejde, eller der sker store overgange i livet, som når børnene flytter hjemmefra, eller man træder ud af arbejdsmarkedet.
Sorg ses også i forbindelse med, at livet udvikler sig anderledes, end man regnede med. Det kan fx være, at ens barn har problemer, eller at man slet ikke kan få børn. Her sørger vi over det, vi troede vi skulle have eller opleve, og som nu ikke sker. Dette opleves som et tab, som vi må bearbejde.
Nogle sorgprocesser giver meget sorg og andre knap så meget. Det er forskelligt fra menneske til menneske.
Hvor kan jeg få hjælp?
Tal med de nærmeste – brug dit netværk
De fleste mennesker oplever at få god hjælp fra deres nærmeste, når de er i sorg. Og de nærmeste er i mange tilfælde de bedste til at støtte og hjælpe, fordi de kender dig. Men da sorgen kan påvirke meget, så oplever nogle også, at de er helt forandrede.
Sorggrupper
Det er måske derfor, at nogle mennesker får god hjælp ved at tale med andre, der også er i sorg. Fx i sorggrupper i Folkekirken, i patientforeninger mm. Sorggrupperne kan findes via internettet, sognepræsten eller ved at tale med sin egen læge.
Professionel hjælp
Når sorgen er meget pinefuld, er det meget almindeligt at have behov for at få hjælp. Den bedste støtte ydes dog af personens eget netværk, samt at give reaktionerne lidt tid. En mindre gruppe har brug for at få professionel hjælp og rådgivning til at bearbejde sorgen.
I starten af et sorgforløb kan der være behov for krisepsykologisk hjælp, hvis tabet har været særligt traumatisk, eller personen har svært ved at finde en balance, kan sove og spise efter den første tid er gået.
I det lidt længere forløb er der især behov for professionel hjælp, hvis sorgen ’går i stå’ eller bliver fastlåst og der ikke sker en naturlig bearbejdning i psyken. Tegnene på dette kan være, at sorgen ikke aftager, men fortsætter uændret over lang tid med intense følelser. Eller at den sørgende ikke ser ud til gradvist at finde en måde at leve med sorgen, så han/hun får ændret hverdagen i forhold til tabet og kan genoptage interesser og venskaber.
Her har især psykoterapi vist sig at være hjælpsom for den sørgende. Det er i denne situation muligt at tale med egen læge om at blive henvist til psykolog.
Hvordan kan jeg støtte en der sørger?
Det er lidt forskelligt, hvad sørgende oplever som støttende. De fleste vil gerne tale om sorgen og oplever det som hjælpsomt, hvis andre spørger hvordan man har det. De fleste sørgende siger også, at det er meget hjælpsomt, hvis andre har lyst til at tale om dén/dét, der er mistet. Det kan opleves som en trøst og bearbejdning at tale om fx en afdød.
Rigtig mange sørgende har også brug for praktisk støtte i forbindelse med sorgen. Fx at der bliver lavet et måltid mad, eller at man kommer forbi og tager med ud på en gåtur osv. Andre må dog huske på, at den sørgende har mindre energi og kan være følelsesmæssigt meget påvirket. Det kan derfor være en stor hjælp, hvis andre tager initiativ og har tålmodighed og forståelse, indtil den sørgende er mere sig selv igen.
Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt at huske på, at sorg altid tager længere tid, end man tror. Selvom den sørgende ser ud til at have det bedre, så kan det være meget hjælpsomt, hvis andre fortsat spørger til den sørgendes velbefindende og er parat til at tale om og mindes mennesker, der er mistet.
Hvornår skal jeg kontakte min læge?
Hvis du er bekymret for din sorgreaktion, så tal med din læge om den. Det er en fælles vurdering, om der er behov for hjælp til at bearbejde sorgen. En tommelfingerregel er, at sorgen gerne skal være i bevægelse, så du hele tiden oplever små forandringer i din reaktion. Det er dog meget forskelligt, hvor lang tid sorgen påvirker.
Din læge vil kunne rådgive dig og også sammen med dig overveje, om der er brug for fx psykologhjælp eller samtaler hos lægen. Behovet for professionel hjælp afhænger bl.a. af, hvor lang tid du har kæmpet med de svære psykiske følgevirkninger efter tabet. Tegnene på at der er behov for professionel hjælp kan være:
- At sorgen virker ’fastlåst’ og ikke ændrer sig over tid
- At sorgen ikke aftager og de følelsesmæssige reaktioner vedbliver at være intense over måneder eller endda år
- At det ikke lykkes at genoptage dele af sit liv fx ser sociale relationer eller opstarter fritidsinteresser igen
- Hvis man oplever, at sorgen skaber flere psykiske reaktioner, fx at man er ved at blive deprimeret, føler meningsløshed og ikke kan mærke positive følelser
Vil du vide mere
Kilder
Fagmedarbejdere
- Mai-Britt Guldin, Cand.Psych.Aut, PhD, Specialist og supervisor i psykoterapi, seniorforsker, Forskningsenheden for almen praksis, Aarhus. & Center for Sorg og Eksistens
- Hans Christian Kjeldsen, ph.d., praktiserende læge, Grenå