Opgaver, vi læger i klinikken ikke kan påtage os

Praktiserende læger bliver ofte mødt med krav eller ønsker om at udføre opgaver, som det ikke er hensigtsmæssigt, at den praktiserende læge skal varetage. Det kan være, fordi det modstrider god faglighed, kan være på kant med lovgivningen eller forringer patientsikkerheden ved at øge risikoen for fejl og misforståelser. Nogle opgaver bør ikke ligge i almen praksis, selvom andre kan have et stærkt ønske om det.
 

Herunder nævnes eksempler på situationer, hvor praksis ikke bør pålægges at varetage opgaven:
 

• Afgive erklæring om noget, som lægen ikke objektivt kan vide noget om, eller som er i direkte modstrid med lægens viden eller faglige vurdering. (Det kunne f.eks. være at udfærdige en lægeattest vedrørende uarbejdsdygtighed grundet sygdom med bagudvirkende kraft for en patient som ikke har været til en lægelig konsultation i klinikken eller pr. video i perioden for det påståede sygdomstilfælde)

 

• Udstede recepter eller ansøge om enkelttilskud vedr. behandlinger, som andre læger har behandlingsansvaret for (receptudstedelse gør automatisk udstederen til den behandlingsansvarlige læge).

 

• Overtage ansvaret for at give svar på undersøgelser mv., som andre instanser har bestilt. Det indebærer en risiko for, at der ikke bliver reageret (korrekt) på vigtige undersøgelsesresultater.

 

• Skrive henvisninger på vegne af andre, fx hvor en læge i sekundærsektoren har fundet behov for henvisning til kræftpakke, hvilket af hensyn til patientsikkerheden bør gøres umiddelbart af den læge, som har fundet, at der er indikation for videre udredning.