Stress forløb

Hvad kan du selv gøre

Hvad kan du selv konkret gøre i tilfælde af stress-symptomer, som påvirker din arbejdsevne og dit funktionsniveau i dagligdagen?

• Er du medlem af en fagforening eller fagforbund, så kontakt dem, og bed dem om hjælp til at håndtere din aktuelle tilstand. De fleste fagforeninger/fagforbund har en socialrådgiver ansat, som kan rådgive dig om dine rettigheder og dine pligter, såfremt du ikke ser dig i stand til at passe et arbejde. 

Stress på arbejdspladsen 

• Skyldes din stresstilstand bla. arbejdsmæssige forhold, så skal løsningen findes på din arbejdsplads. Det er derfor vigtigt, at du mødes med din daglige leder eller HR-afdeling, og tager fat i en evt. tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant og drøfter din situation. Her bør din fagforening også være dig behjælpelig. Ofte kan omlægning eller tilpasning af arbejdsopgaver, mulighed for pauser, reduceret arbejdstid, etablering af hjemmearbejde eller andre tiltag være nok til at få vendt en dårlig udvikling. Som læger / sundhedsvæsen har vi ikke indflydelse på hvad din arbejdsgiver må eller skal, men vi kan, efter skriftlig anmodning fra din arbejdsgiver, komme med lægelige anvisninger i forhold til skånevilkår, såfremt du og arbejdsgiveren udfylder og underskriver en såkaldt "Mulighedserklæring", som du så medbringer til en konsultation. 
   
• Det er meget vigtigt, at du tidligst muligt gør dig klart, om der skal satses på samme eller en anden arbejdsplads.Vurdering af dette spørgsmål er vigtigt for at afkorte det videre forløb og mindske risikoen for overgang til langvarigt fravær og i værste fald tab af tilknytning arbejdsmarkedet - jo længere en sygemelding har varet, jo sværere er det at komme tilbage i arbejde igen.
  Nogle fagforeninger, eller velmenende kolleger/venner, kan komme til at rådgive dig om, at det bedste du kan gøre er at sygemelde dig indtil du bliver fyret, såfremt du har sygemeldt dig fra en arbejdsplads hvor - i hvert fald en del af årsagen til sygemeldingen - skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø, og hvor du, pga. arbejdsforholdene, ikke kan se at du skulle have en fremtid på den pågældende arbejdsplads. Her er det dog en vigtig del af behandlingen, at du gør dig fri af arbejdspladsen snarest muligt, da en fortsat tilknytning hertil blot vil forlænge og evt forværre dine symptomer og tilstand, og en sygemelding vil da ikke have nogen helbredende virkning, nærmest tværtom. I stedet anbefales du, evt i samråd med en fagforening/et fagforbund, at arbejde henimod en fritstilling, alternativt at du opsiger din stilling, hvor du hos din a-kasse kan anmode om en attest der fritager dig fra en eventuel karantæne i forhold til dagpengeudbetaling. En sådan attest udfylder vi gerne, såfremt din situation passer hertil - attesten er dog ikke sygesikringen vedkommende, og betales for privat regning, efter vedgået tid.
   
• Skyldes stresstilstanden arbejdsbetinget stress grundet overbelastning, som kan forsøges løst ved relevante organisatoriske eller ressourcemæssige tiltag, så er det en god idé at holde fast i din aktuelle arbejdsplads, og et arbejdsskifte ville blot kunne opleves som en yderligere belastning, i en situation, hvor dit selvværd evt. også er nedsat.
   
• Ved chikane og konflikter på arbejdspladsen kan et jobskifte være den bedste løsning.
   
• En vigtig del af processen mod bedring er at strukturere og løse de problemer, der har ledt frem til tilstanden. Den del kan du selv gå i gang med, evt. hjulpet af familie, venner, arbejdsplads, fagforening, kommune eller af os her i klinikken. 

Kognitive vanskeligheder og skånevilkår 

• Oplever du, at stresstilstanden påvirker måden hvorpå din hjerne fungerer - f.eks. oplever du, at du husker dårligere, har svært ved at koncentrere dig, har du svært ved 'at holde flere bolde i luften', udtrættes du hurtigt mentalt, har du vanskeligheder med at falde i søvn eller vågner du adskillige gange om natten, så kan du have fået såkaldte "kognitive vanskeligheder". Disse går hos langt de fleste over igen, men afhængig af graden af stress-symptomer og overbelastningernes varighed, så kan der gå kortere eller længere tid, før hjernen fungerer normalt igen, nogle gange eet år eller længere.
  Derfor er det en rigtig god ide at tage højde for disse kognitive vanskeligheder både når stress-symptomer melder sig, men også når man skal tilbage til arbejde efter f.eks. et sygefravær. Det kan bla. være en god idé at begynde med relativt enkle (og gerne kendte) opgaver og helst ganske få, og lige så stille trappe op i det tempo, man kan klare.
  Tidspres er en anden faktor, som kan skabe problemer for den stressramte. Kombinationen af at arbejde under tidspres og med nye eller komplekse opgaver er ofte meget anstrengende og risikerer at forværre tilstanden.
  Det kan derfor være en god idé, hvis du sammen med din nærmeste leder tager en grundig snak om, hvilke opgaver du med fordel kan begynde med – hvad er det, du har sværest ved, og hvad kan du overskue på nuværende tidspunkt? Derefter er det vigtigt at følge op med jævne mellemrum og justere planen, afhængig af, hvordan det går.
   
• Som nævnt kort ovenfor, så er det dog ikke kun i forbindelse med genopstart efter en sygemelding, at en sådan afstemnings-samtale kan være relevant. Ideelt set, og gerne i god tid inden en sygemelding, når du kan mærke, at du føler dig tiltagende presset og måske har begyndende stress-symptomer, som fx søvnproblemer, så kan det være en god idé at tage snakken om, hvorvidt arbejdsopgaverne skal justeres afhængig af dit aktuelle (nedsatte) funktionsniveau. Man vil formentligt kunne undgå en langvarig sygemelding, hvis man sætter tidligt ind med skånehensyn og også gerne tager en snak om, hvorvidt der også kunne være mere langvarige eller permanente udfordringer ved jobfunktionen, som skal justeres, fx hvis arbejdskravene generelt er for høje, eller hvis der er for begrænsede støttemuligheder. Oplever du i dit arbejdsliv f.eks. gentagne episoder med stress-relaterede sygemeldinger inden for samme fag eller arbejdsplads, så overvej, om det kunne være en idé at kontakte din fagforening mhp. erhvervsmæssig rådgivning.
  
  På dette link (information om kognitive problemer, ved Psykiatrifonden) kan du læse og læse mere om hvad kognitive problemer er og hvad du helt konkret kan gøre for at opnå bedring igen.

 
Gode og brugbare hjemmesider 

• Hjemmesiden www.mentalsundhed.dk indeholder god og konkret rådgivning om mental sundhed på arbejdspladsen. Siden giver gode råd til at tackle egne eller kollegers mentale helbredsproblemer, incl. stress, og den viser bl.a. hvad du selv kan gøre for at forebygge stress, for at afhjælpe stress, og hvad der kan hjælpe dig tilbage på arbejde igen efter f.eks en sygemelding. Der er også anvisninger til hvad en eventuel arbejdsgiver og hvad kolleger kan gøre for at hjælpe dig.
   
• På hjemmesiden www.sygefravaer.dk finder du også rigtig god, lødig og praktisk anvendelig information i forhold til at forebygge og håndtere pågående sygefravær. Siden rådgiver også om, hvordan du efter en periode med sygefravær kan komme tilbage på arbejde igen på en god måde.
   
• Du kan læse mere om stress i Sundhedsstyrelsens brochure 

Kommunal stressenhed og fastholdelseskonsulenter

Mange kommuner har en "Stress-enhed" og "Fastholdelseskonsulenter", som din arbejdsgiver kan bede om hjælp og vejledning fra, og som er uden udgift for arbejdsgiveren og dig. Disse konsulenter er gode til sammen med dig at finde ud af hvad det helt konkret er hver der belaster dig, og hvad der kan gøres, inden for visse rammer.

Sygemelding 

• Engang var det læger, som sygemeldte folk - sådan forholder det sig ikke længere. Nu er det dig selv som skal vurdere, om du føler dig i stand til at passe arbejdet eller ej, og det er dit ansvar at informere din daglige leder om en sygemelding. Din arbejdsgiver har ret til at indkalde dig til en sygesamtale jvf gældende regler på arbejdsmarkedet.
   
• Skulle det være kommet til at du har måttet sygemelde dig, så er det en god idé at kontakte din læge og aftale een eller flere konsultationer. Lægens opgave kan bla. være, sammen med dig, at danne sig et overblik over, hvordan du har det, hvad tilstanden gør ved dig og hvad du kan, og om der er en stress-tilstand eller en egentlig psykiatrisk sygdom (dvs en sindssygdom). Sidstnævnte er vigtigt, da behandlingen og behandlingsmulighederne ofte er forskellig.
  
  Du kan på denne side læse mere om hvordan et sådant konsultationsforløb kan se ud

 
​Psykologhenvisning

• Nogle patienter får af fagforeningen, en evt. sundhedsforsikring eller af omgivelserne at vide, at lægen kan sørge for at lave en psykologhenvisning ved stress - men det er desværre en misforståelse. 
  Du kan læse mere om krav til psykologhenvisninger her

 
Arbejdsmedicinsk Klinik

• I nogle tilfælde har vi som læger mulighed for at henvise dig til vurdering og evt. efterfølgende behandling på regionens Arbejdsmedicinske klinikker. Behandlingen er gratis.

 
Motion

• I forhold til motion og stress, så viser nogle undersøgelser, at regelmæssig fysisk aktivitet/træning tilsyneladende mindsker risikoen for kronisk stress - til gengæld er der sparsom viden om effekten af fysisk aktivitet/træning som led i behandlingen af stress. Ofte opleves gåture i det grønne, hvor man som stress-ramt lader tankerne flyve som ganske effektive, særligt hvis man øver sig i at registrere bekymringstankerne, for så at give slip på dem igen uden at lade sig opsluge af dem.

Skemaer mv til download

• Depressionsskema
• Angstskema
• Fra stress til trivsel
• Stress skema "KEDS"
• Stress skema "Cohen PSS"
• CMDQ-skema
• ADHD-spørgeskemaer
• ACT startspørgsmål
• ACT arbejdsark samlet
• Mindfulness-meditation